Som formand har jeg for noget tid siden opdaget, at foreningen gennem mange år har haft et særdeles nemt og attraktivt telefonnummer liggende, uden at det reelt har været taget i brug.
Det har vi nu fået gjort noget ved, og nummeret fungerer fremover som foreningens fælles hovednummer.
Ved at ringe til nummeret kan du få kontakt til:
- Varmemesteren i arbejdstiden (mandag – torsdag kl. 7-15 og fredag kl. 7-12)
- Administrator via viderestilling (deres egne åbningstider)
- Formanden (24/7 – med forbehold)
- Vagttelefonen ved akutte henvendelser (uden for varmemesterens åbningstid)
Målet er at gøre det lettere for jer andelshavere og beboere at komme i kontakt med de rette personer uden at skulle holde styr på flere forskellige telefonnumre.
Og det bedste af det hele? Nummeret er næsten umuligt at glemme:
Syv syvtaller og en fire til sidst.
Så i virkeligheden skal du blot huske, at det sidste tal er 4.
77 77 77 74 📞
Ét nummer til hele foreningen. Enkelt og nemt.

