Tørretumbleren i vaskeriet Møntmestervej 10 er ude af drift.
Nortec oplyser at leverandøren har 38 ugers leveringstid på en ny motor. Det er selvfølelig fuldstændig uacceptabelt for både foreningen og Nortec. De har derfor sendt motoren til reparation. Vi afventer status på reparationen. Vi vil opdatere så snart, at der er nyt.
Opdatering 04-12-2025
Der skulle have været installeret en ny tørretumbler d.d og være klar til brug fredag den 5. december.
Desværre har det vist sig, at maskinen er for bred til at komme ind ad døren. For at få den ind, skal dør og karme først afmonteres.
Vi arbejder på at få dette løst, så tørretumbleren kan være funktionsdygtig i uge 50.
Hvis det ikke lykkes, må vi desværre nedgradere kapaciteten fra 14 kg til 11 kg.
Nyheden opdateres, så snart vi ved mere.
På Nortecs vegne beklager vi de gener, nedetiden medfører.
Bemærk: Eventuel utilfredshed eller klager bedes rettes direkte til Nortec og ikke til bestyrelsen.
Opdatering 05-12-2025
Nortec har bekræftet levering af en ny tørretumbler med en kapacitet på 14 kg. For at få maskinen ind vil dør og karm midlertidigt blive demonteret.
Vi afventer stadig den endelige leveringsdato, men forventer, at installationen sker i løbet af den kommende uge.
Bestyrelsen har ingen indflydelse på leveringsdatoen. Eventuelle spørgsmål eller klager bedes rettes direkte til Nortec.
Nortec gør alt, hvad de kan, for at løse den nuværende situation hurtigt og effektivt. De gamle tørretumblere blev oprindeligt købt hos Servicecentralen i 2020 og er ikke Nortecs egne maskiner. Efter Nortecs opkøb af Servicecentralen har de overtaget ansvaret for disse IPSO-maskiner og de tilhørende udfordringer.
Den nuværende bestyrelse oplever Nortec som samarbejdsvillige og servicemindede. De arbejder venligt og hurtigt på at finde en løsning for os.
