Et hjertestop rammer ofte uden varsel.
Det kan ske for hvem som helst, når som helst – en nabo, en ven, et familiemedlem eller en forbipasserende.
I det øjeblik hjertet stopper, begynder et kapløb med tiden. For hvert minut der går uden genoplivning, falder chancen for overlevelse med op til 10 procent. Efter blot fem minutter kan hjernen tage varig skade. Efter ti minutter er det ofte for sent.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der findes en hjertestarter i nabolaget – hos vores naboer på den anden side af Møntmestervej eller den ved kiosken over for vores forenining på Tomsgårdsvej. Den skal være tæt på, tilgængelig og kendt af dem, der bor og færdes her. Vores hjertestarter ved Møntmestervej 8A er netop det – en livline i lokalområdet, som kan aktiveres af enhver i en nødsituation.
En hjertestarter er ikke kun et teknisk apparat – den er et udtryk for fællesskab og ansvar. Når vi som forening har valgt at investere tid og ressourcer i at få en hjertestarter, og samtidig uddanne bestyrelse og funktionærer i hjerte-lungeredning, sender vi et klart signal: Vi passer på hinanden.
Det handler ikke kun om at redde liv. Det handler om at skabe tryghed. At vide, at hvis uheldet er ude, så er hjælpen ikke langt væk. Det kan være forskellen på at miste – eller at få endnu en dag, endnu et smil, endnu et kram.
I Danmark sker der omkring 5.000 hjertestop uden for hospital hvert år. Kun omkring én ud af ti overlever. Men når en hjertestarter bliver brugt inden ambulancen ankommer, firedobles chancen for overlevelse.
Vores hjertestarter er nu en del af det landsdækkende netværk og synlig på hjertestarter.dk. Den står klar – ikke kun til os, men til alle i området.
Du kan også blive hjertløber. Læs mere om det her: https://hjertestarter.dk/bliv-hjerteloeber/saadan-bliver-du-hjerteloeber


Hjertestarter ved Møntmestervej 8A
Find en hjertestarter her:
https://hjertestarter.dk/find-hjertestarter