Opdatering 05-08-2025
Endelig er det lykkedes, at få hul igennem til entreprenøren.
De har i dag været og støbe fundament for skydelågerne vi får etableret.
Efter aftale kommer de tirsdag d. 06-08-2025 og monterer lågerne.
Nu må vi se. Vi tror først på det, når vi ser det.
Når lågerne er monteret, må skuret ikke benyttes endnu!
- Det støbte fundament for skydelågen skal tørre.
- Vi skal have støbt og monteret låsemuligheder inde i selve skuret.
- Vores egen lås skal installeres i lågen – som vil være samme nøgle som til storkrald.
Bænkene vil blive rykket ud på græsarealerne (som ellers var et godt beboer-initiativ), så det er dermed også slut med at benytte det til ophold og sociale arrangementer.
Projektet er desværre forsinket
Entreprenøren “Kvalitetsarbejde v./ Flemming Sørensen” skulle have afsluttet arbejdet for over 10 uger siden. Projektet var oprindeligt planlagt til at tage blot 3 uger, men er blevet væsentligt forsinket. På trods af gentagne løfter om færdiggørelse er arbejdet endnu ikke afsluttet, og henvendelser bliver desværre ignoreret.
Hvad gør vi nu?
Bestyrelsen er i tæt dialog med både vores administrator og advokat for at få projektet afsluttet hurtigst muligt. Først når entreprenøren har gjort sin del færdig, kan vi komme videre med de næste nødvendige opgaver.
De næste skridt
Låsesmed: Vi skal have vores egen låsesmed ud for at installere låse, der passer til vores nøgler.
Det vil være storskraldsnøglen, der kommer til at passe til disse nye skure.
Elektriker: Vi skal have elektriker ud for at trække strøm og installere bevægelsesfølsomme lamper.
Fastlåsningsmuligheder: Der vil blive støbt mulighed for at låse ladcykler, barnevogne og klapvogne fast, så de kan stå mere sikkert.
Æstetisk udtryk: Vi arbejder også videre med idéer til at forbedre det visuelle udtryk omkring skurene, så området bliver mere indbydende.
Formålet med de nye cykelskure
De nye cykelskure er primært tiltænkt ladcykler, barnevogne og klapvogne, så de kan stå mere sikkert og i tørvejr.
Det skulle gerne være med til at skabe mere orden og bedre plads i gården, de nuværende cykelskure samt opgangene.
Ligeledes besværet med at tage op og ned fra cykelkældere, hvilket mange børnefamilier har efterspurgt gennem længere tid.
De nuværende cykelskure vil fortsat være til almindelige cykler.
Områdets udtryk og tidligere brug
Vi ved, at det kræver tilvænning, da der jo før har været grønne buske.
Det var måske kønnere end de nye cykelskure, men det aflukkede område bag buskene blev sjældent brugt rekreativt af beboere.
Til gengæld blev det flittigt benyttet af unge udefrakommende til at ryge hash, holde “fester”, sælge stoffer samt “romaer”, der brugte det som toilet til deres afføring, hvilket vores funktionærer ellers ugentligt kunne få lov at opsamle.
Vi vil gerne gøre det pænere – har du en idé?
Bestyrelsen og funktionærerne har nogle tanker om, hvordan man kan gøre det pænere og lidt mere æstetisk end det rå, industrielle “fængselslignende” udtryk, det har nu.
Blandt forslagene er:
- Højbede/plantekasser rundt om hegnet
- En form for slyngplanter op ad hegnet
Hvis du som beboer går med en god idé til det, så hører vi meget gerne fra dig!
Alle forslag er yderst velkomne.